Samtaler med afdøde
For nu ca. 13 år siden var jeg færdiguddannet clairvoyant og medium. Dvs. det med at tage kontakt med afdøde kom nærmest helt bag på mig.
En aften, hvor der blev holdt workshop tog jeg afsted til skolen, hvor uddannelsen blev holdt. Jeg blev noget overrasket, da jeg kom derind. For aftenen bød på afdødekontakt, og der var gæster. En masse mennesker jeg ikke kendte. Nå men det er mange år siden, og jeg husker ikke helt, hvordan det nu var.
Jeg endte med, at stå og formidle glade, musikalske kærlige sjæle der var gået over på den anden side. OMG hvor jeg elskede det, da det første chok lige havde lagt sig.
Jeg havde på ingen måde regnet med, at jeg skulle formidle budskaber fra dem der er gået i forvejen. Men jeg elskede det.
Jeg følte dem. Mærkede deres krop som den havde været - eller ihvertfald som de gerne ville jeg skulle opleve det så jeg kunne gengive det. Selv træskoene på fødderne mærkede jeg, og kunne fornemme rytmen blev tappet i gulvet med træskoene på.
Så ja, glade budskaber blev givet. Samtidig med alvor bag. Den person som modtog budskaberne stillede efterfølgende spørgsmål omkring sin familie til afdøde. Uddannelseslederen kunne samle tråden op inden jeg nåede at tænke mig om, og gøre opmærksom på, at det jo var det som lige var blevet formidlet til den person der modtog budskaberne.
Er det ikke bare fantastisk. Jeg synes det er helt igennem vidunderligt. Jeg er slet ikke i tvivl om efterlivet - eller rettere, at vi - vores sjæl lever evigt. Alt er energi, lige så er vi.