Stjernehavns budskaber

Stjernehavns budskaber

Skab dig nu

Skab dig nu

Skab dig nu

I sin tid florerede det i de spirituelle kredse, at vi selv var skyld i, alt det der gik galt i vores eget liv, og at lige tiltrak lige. I dag ved jeg noget andet. Nemlig, at vi tiltrækker det vi tror på. Det som vi har lært om os selv og vores liv - lige fra vi var helt små fostre inde i livmoderen hos vores mor. At de første syv leveår af vores liv er essentielle i forhold til, hvordan vi, også fremadrettet, opfatter os selv, og ser vores liv. 

Dermed ingen dunken i hovedet på dig selv over de ting du har lykkedes, at skabe som måske ikke er dem du drømte om, men tværtimod er udfordrende. Det være sig enten helbredsmæssigt, relationsmæssigt, materielt ift. bolig, mad osv. samt økonomien. 

Helbredsmæssigt er der måske mange autoimmune sygdomme eller andre sygdomme som hjerteproblemer osv. osv. Eller du har struglet med økonomien igennem livet, og kun lige formået, at betale regningerne. Parforholdet er måske gået fløjten eller har bare aldrig rigtig fungeret optimalt. 

Alt dette er der statistisk evidens for har en sammenhæng med de vibrationer vi vibrerer med. Når vi har ubalancer blokeres flowet i vores krop samtidig med, at inspirationen dæmpes, og vi bliver måske mere og mere udad-fokuserede. Samtidig er vi som mennesker præget af den kultur vi lever i, og påvirkes i dag i høj grad af medierne, og det som vi ser og hører der. 

Det kan betyde, at vi stepper mere og mere ind i bestemte perspektiver, og overbevisninger som vi har tillært os fra vi var små, og som er afgørende for, hvordan vi vibrererer. Om vi vibrerer højt eller lavt. 

Disse vibrationer er afgørende for det liv vi skaber - så set i sammenhæng med ubalancer og blokeringer, det vi ser i medierne, hvad vi indtager af ting og hvad vi tænker om hele vores liv, og det vi indtager både visuelt- auditivt, næring i form af væske og kost, relationelt osv. osv. har alt sammen en indflydelse på det liv vi har skabt og skaber i morgen dagen. 

Sammenhængende med numerologien er tydelige. Fx med en vibration som hænger sammen med tallet 12/3, også kaldet offertallet. Det er faktisk et meget vist tal som er relateret til, at skabe sig en stor visdom igennem livet samtidig med, at tallet er fyldt med sjov og humor. Alle tallene har både en plus og en minus pol som den vibrerer med. 

Har du fx 12/3 i din fødselsdag, vil den typisk trække det positive frem. Det er slf. afhængigt af, hvilke vibrationer du har i dit navn; og deraf dine numeroskoper - både hoved- og undernumeroskoperne gør deres indflydelse på dine vibrationer. 

Har du derimod 12/3 i dit navn vil du kunne opleve bl.a. misforståelser. At folk hører de ting du siger på en anden måde end det der var din intention med den måde du sagde det på. Dette kan udmønte sig i, at det er udfordrende, at have længerevarende relationer. At folk vender det hvide ud af øjnene mod dig ift. de ting du gør og siger. Det er derfor det kaldes offertallet. Fordi ofte kan du opleve, at være offer for omstændighederne. Det er også en vibration som gør, at du kan miste penge. Dvs. du kan godt tjene pengene, og oven i købet være god til det. Til gengæld er det som om de også bare kan smuldre ud imellem fingrene på dig - ud af bankkontoen, og at du på den måde kan opleve det som om du bare aldrig har nok, og uden helt, at forstå, hvorfor det er sådan. 

Numerologisk er der en forklaring på stort set alt. Det ses både i det overleverede fra gamle kaldæiske traditioner samt ift. den database der er opbygget med statistik på over 100.000 mennesker. 

Så for, at trække tråden tilbage til starten af mit indlæg er der en sammenhæng imellem den måde du skaber dit liv, og det du hedder. Fordi alt er energi, og vibrerer med forskellige svingninger. 

Og ja, vi skaber vores eget liv ud fra vores vibrationer som er skabt via følelser der opstår ud fra vores tanker. Det "sjove", eller hvad vi nu skal kalde det er, at 95% af vores tanker i løbet af en dag, er ubevidste og ligger bare og kører på autopilot.

Måske tænker du så, jamen hvordan skal jeg så ændre noget som helst, hvis det hele bare kører fuld automatisk, uden at du nærmest aner noget om det?

En af måderne, at træde ind i et andet narrativ, og skifte perspektivet på dig selv og det liv du lever, er ved, at være mindful. Sagt på en anden måde, være bevidst om dig selv, dine reaktioner, handlemønstre og tanker. Iagttag dine følelser på samme måde som du iagttager dine reaktioner og tanker. Det er første skridt på vejen til både, at være endnu mere autentisk, og samtidig skabe mere af det du gerne vil have mere af i dit liv. 

Jeg har altid oplevet de ting som skete i mit liv, og for mig, som værende noget jeg selv forårsagede, og det er det også ud fra den viden jeg har i dag. Men samtidig har min søgen efter årsag og sammenhæng, forårsaget, at jeg søgte efter mine fejl, og hvor jeg havde lavet fejl. Det udmøntede sig mere og mere igennem årene. Her kommer Loven om tiltrækning ind i billedet (samtidig med, at vi kan tænke vibrationer, og om vibrationerne svinger med høje eller lave vibrationer). Pga. at jeg søgte efter mine fejl, fordi jeg var af den overbevisning om, at der måtte være noget jeg havde gjort forkert, og at det var på min banehalvdel, at gøre det bedre, så sendte jeg vibrationer ud som pga. Loven om tiltrækning blev modsvaret med mere der kunne vise, at jeg tog fejl, og var forkert på den. Hvilket slf. bevirkede, at jeg blev bekræftet i følelsen af, at det var min skyld.

Ret genialt ikke? Og samtidig mmhh ret nederen, skriver jeg med et smil på læben. For det er da genialt!

På den måde kan vi jo selv påvirke, hvilken retning vi vil have vores liv til at køre i. Hvilke ønsker vi vil opfylde for os selv. 

Omvendt taler jeg numerologi og vibrationer. Så måske er det ikke lige så nemt, som det kan lyde? 

Min oplevelse af det er, at ALT er energi, og samtidig, at vi er her for, at vi som sjæle kan lære og udvikle os. Min overbevisning er, at inden vi vælger, at blive født ind i det liv vi har valgt, har vi også valgt, hvilke læringer vi ønsker. 

Det betyder ift. numerologien, at vi har valgt vores fødselsdag. Så der er ingen tilfældigheder. Vi bliver født ind i livet på lige bestemt den dato, som vi ønsker, at udleve livet fra, og udvikle os igennem. De forskellige datoer har forskellige energier med sig med forskellige udviklingspotentialer. 

Lige som det navn vi bliver døbt også er valgt inden. Selvom det som i mit tilfælde blev ændret i sidste øjeblik, har jeg fået de læringer jeg er kommet for - og flere er i vente. Alt i en kontinuerlig proces - og på forskellige udviklingstrin. 

Hvad har det så med generne at gøre. I dag er videnskaben og forskningen så langt, så vi ved, at generne ikke bestemmer, hvordan vi skal være. Tvært imod er det det vi næres af og omgiver os med. Ligesom i en petriskål. Hvis du vil se mere, og vide mere om emnet er min anbefaling klart, at du skal tjekke Gregg Braden og Bruce Lipton ud - og Dr. Joe Dispenza er virkelig en gave til menneskeheden. De er alle tre geniale og har både den faglige ekspertviden, forskning med evidens bag sig. Brug dem, hvis du ønsker, at udvikle dig på de indre planer, og opnå en viden der er brugbar på alle måder til, at skabe noget andet end det du har skabt til i dag. 

Nu kommer den udfordrende del. Før har jeg taget på mange messer, homepartyes, holdt foredrag osv. for spirituelt interesserede mennesker, som var interesserede i personlig udvikling. Det skabte grobund for erfaringer ift. personlig udvikling, og de udfordringer mennesker der kom til mig havde med, at rykke sig til det sted i livet de gerne ville være. Endsige bare, at opnå små forbedringer var vanskeligt. Mange kom igen og igen år, efter år. Kun for, at opleve, at de ikke havde rykket sig som ønsket og efterstræbt. 

Måske tænker du så, at de ikke har gjort noget for, at ændre deres liv - eller ihvertfald ikke nok. Eller, at det ikke giver nogen som helst mening. For hvad er det så der skal til?

Efter +23 år med numerologien i mit liv, har jeg nu efter, at have gennemgået to numerologiske uddannelser endelig fået så stor resonans med det jeg har lært, og erfaret, at det giver fuldstændig mening, at der er sammenhæng imellem vores navne, og de tal-energier vi har på det givne tidspunkt. 

Det fører mig hen til, at det med, at skabe vores eget liv, personlig udvikling og energierne. De vibrationer vi svinger med hænger nøje sammen med de navne-energier vi har. 

Derfor kan numerologien hjælpe og støtte os i vores indre arbejde, hæve vores vibrationer, og støtte os i, at skabe det liv vi drømmer om. 

Det er hverken et qvickfix eller et one-night stand!

Vi skal selv gøre det stykke arbejde som følger med i et navneskifte, og der er mange metoder til at støtte og lindre dette arbejde. Man kan sige, at ændringerne vil vise sig upåagtet om du gør det stykke arbejde eller ej. Forskellen er blot, at det er lettere, jo større bevidsthed du har om energierne, og det du vibrerer med - også ift. opløsningen af ubalancer. 

Desuden er der flere metoder som vil støtte og hjælpe dig på et synergisk plan, hvor fx både essentielle olier, lyd, krystaller osv. vil kunne hjælpe dig til, at opløse evt. blokeringer og ubalancer. 

Du er mere end velkommen til, at kontakte mig, hvis du har fået lyst til, at høre mere om et navneskifte hos Carine, et nyt liv. 

Lige som spørgsmål også er velkomne ift. mine blogindlæg.

Du finder info og pris om et navneskifte under fanen ydelser og priCer

Certificeret Master Numerologist Pro Carine Stjernehavn

Stjernehavns-budskaber.com

Carine Stjernehavn

Numerologi, energiarbejde & klarsyn

Carinnefaye.stjernehavn@hotmail.com

CVR 37652660

Betaling forud

  • Kontant
  • Mobilepay